Bæredygtige valg
Smukt design med respekt for naturen
Vi arbejder bevidst med sæsonens blomster, holdbare løsninger og ansvarlige valg, hvor det er muligt. Bæredygtighed er en naturlig del af vores tilgang til bryllupsblomster uden at gå på kompromis med æstetikken
Sæsonens blomster og bevidste valg
Hos The Flower Arrangement prioriterer vi sæsonens blomster og arbejder kun med leverandører, der deler vores fokus på kvalitet og bæredygtighed
I sommermånederne vælger vi hovedsagligt danske frilandsblomster fra lokale gartnerier, og i København leverer vi ofte direkte på ladcykel – både miljøvenligt og hurtigt
Vi undgår spild ved kun at bestille det, vi rent faktisk skal bruge, så hvert arrangement bliver naturligt, smukt og ansvarligt
Holdbare løsninger og genbrug
Når det er muligt, arbejder vi med holdbare materialer, genanvendelige vaser og opsatser, som kan bruges igen. Vi tænker i løsninger, der skaber mindst muligt spild, og planlægger blomsterdesigns, der kan genanvendes i løbet af dagen – for eksempel fra vielse til fest.
Små valg kan gøre en forskel, og vi guider jer gerne til de løsninger, der passer bedst til både jeres ønsker og vores fælles ansvar.